Bærtærte
Ingredienser
MØRDEJSBUND:
· 180 g. hvedemel
· 75 g. flormelis
· 25 g. mandelmel
· 1 tsk. vaniljesukker
· 1 tsk. kardemomme
· Skal af en citron
· 110 g. koldt smør
· To æggeblommer
CRUMBLE:
· 60 g. havregryn
· 60 g. sukker
· 60 g. smør
FYLD:
· 60 g. marcipan
· 300 g. bær af eget valg (helst frosne)
· 2 spsk. sukker
· En halv citron
Opskriften er udviklet af Anholt Bageri
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser til mørdejen i en skål og smuldr det sammen med smør i små tern. Tilsæt æggeblommerne og ælt dejen til den er ensartet. Pak dejen ind i film og stil den på køl.
Smuldr havregryn, sukker og smør i en skål og sæt til side.
Tag bærrene ud fra frost og vend dem med sukker og saften fra den halve citron.
Tag mørdejen ud fra køl. Rul den ud på et meldrysset bord og flyt den med en kagerulle over i en tærteform.
Fordel havregrynscrumblen ovenpå mørdejen og riv marcipanen henover, så det danner et fint lag.
Fordel bærene på toppen og bag tærten i ovnen i ca. 40 minutter.
Servér med græsk yoghurt, creme fraiche eller mascarpone.
Flere opskrifter






